Vejledning til Videnscenterportalen – oftest stillede spørgsmål
Find undervisningsmateriale inden for dit fagområde
Hvad er Videnscenterportalen?
Videnscenterportalen.dk er en online portal, der samler viden og indhold fra de syv videnscentre for erhvervsuddannelse, som blev lanceret i 2018. Portalen drives af IBC, men hvert center udarbejder og udgiver selv deres indhold på deres videnscenterside.
Hvad kan Videnscenterportalen gøre for dig?
På Videnscenterportalen har vi samlet relevant indhold til elever og undervisere på landets erhvervsskoler – og alle andre interesserede – inden for fagområderne Teknologi, Byggeri og Transport, Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser, Omsorg, Sundhed og Pædagogik, Kontor, Handel og Forretningsservice samt IT og Didaktik på tværs af alle fagområderne. Med en bruger kan du nemt og hurtigt downloade materialer – helt gratis – uanset din tilknytning til videnscentrene og erhvervsskoler – og blive inspireret og få opdateret din viden.